Velkommen

Denne blog er oprettet i anledning af, at vi rejser en tur til USA.
Den giver os mulighed for at lave en dagbog, som vi kan dele med blandt andre vores familie.

lørdag den 3. april 2010

Zion National Park

(Klik på billederne for at få dem i stor størrelse.)


Vi havde besluttet, at vi ville besøge Zion National Park, selv om det betød en dagstur fra Las Vegas.


Morgenmaden var ikke inkluderet på hotellet, så vi kørte, som vi før havde gjort, en tur til en IHOP (International House of Pancakes). Der er en kæde af restauranter, som har specialiseret sig i at servere morgenmad - amerikansk morgenmad, som skulle kunne dække kaloriebehovet for resten af dagen :-)


Som før havde vi udset os nogle strække-ben-cacher langs vejen. De fleste gik let nok, men der var også et par Not Founds imellem, - blandt andet én som vi opgav, fordi  vi skulle gå og lede langs den hvide kantstribe på en befærdet landevej.


Selv om vi må indrømme, at vi mest så parken fra bilen, var det imponerende, og vi kan ikke lade være med at lægge en hel del billeder op......


















Undervejs fik vi benzin på, og drengen fik øje på noget Beef Jerky, cowboymad som mest bestod af tørret kød i stænger og plader.
De fik lov at købe nogle portioner, og de kunne godt lide det.


Et sted havde man hædret den oprindelige befolkning sådan:
















Denne vogn, som vi fandt i nærheden, var vist ægte nok, -  en type som vi kender fra de amerikanske nybyggerfilm.
















Vi kørte efter GPS, og på hjemvejen troede vi en overgang, at der var noget i vejen med den: den skiftede et par gange "mening" om, hvornår vi kunne være hjemme ved hotellet - en time den ene vej og senere igen en time den anden vej.
Vi var kørt fra Nevada til Utah, hvor parken ligger, men undervejs snitter man et lille hjørne af Arizona, som ikke har sommertid og altså er en time efter de andre stater i området. GPS'en er sat til at autoopdatere tiden, og den "vidste" altså godt, at uret skulle stilles en time tilbage i Arizona og frem igen, når vi kørte ud af Arizona.
Se kort


I Palm Springs og Las Vegas er det svært at få øje på, at der er økonomisk krise i USA.
Men undervejs kørte vi gennem en by, som bare var til salg. Det var trist: tankstationer var til salg, hoteller var til salg, boliger var til salg, og nogle var tilsyneladende bare forladt, - alt så ud til  at være i forfald :-(


Vi kom tilbage så tidligt, at vi gik en tur hen til The Strip.
Det var blevet mørkt, og vi nød den flotte opvisning: hvert kvarter følger springvandene musik og understreger rytme og stemning i musikken.
















I nærheden er der en traditionel by-cache, som vi ville finde. Da vi kom frem, gik der et amerikansk geocacherpar og ledte, og vi fik en lille snak med dem.
Og så fik drengene og Mogens turens chok: mens vi gik foroverbøjede og ledte, blev vi grebet i nakken, og en bøs stemme råbte: "What are you doing here?" Vi troede, at det var FBI eller CIA, der havde observeret mistænkelig adfærd, men det var bare Elmbæk, der havde set os....


Drengene nåede en tur i fitness-center og poolen, inden vi gik i seng efter en lang dag fyldt med nye indtryk.




Besøg geocaching.dk