Velkommen

Denne blog er oprettet i anledning af, at vi rejser en tur til USA.
Den giver os mulighed for at lave en dagbog, som vi kan dele med blandt andre vores familie.

torsdag den 1. april 2010

Palm Springs - Las Vegas

(Klik på billederne for at få dem i stor størrelse.)


Dagens vigtigste bedrift skulle være at køre den ret lange vej fra Palm Springs til Las Vegas.
Vi valgte ikke at køre den hurtigste vej, men kørte syd og øst om Joshua Tree nationalparken.


På forhånd havde vi udset os nogle cacher tæt ved vejen, så vi med jævne mellemrum havde en anledning til at strække ben.


Det var som  i en amerikansk film: 50 km hvor det bare gik ligeud, - næsten ingen trafik, så fartpiloten blev slået til, og der skulle blot styres lidt en gang imellem. De samme 50 km kørte vi langs en jernbane, hvor der meget af vejen var "skrevet" navne i skråningen.




























Der var ikke noget som helst andet end vejen og jernbanen, der så ud til at være berørt af menneskehånd, - vi så ikke et eneste hus


Da vi havde fundet en cache ved vejen, fandt en af drengene denne fyr..





















I begyndelsen var den helt stille, men da drengene syntes, den var en sød, lille mini-dinosaur, blev den helt familiær og kravlede op og ned ad deres arme..


















Her mødte vi Team Gamst og mormor_DK, som kørte i samme STORE bil. De store Team-Gamst-drenge kunne også godt lide den lille fyr.


Mens vi stod og beundrede ham/hende dukkede et par amerikanske geocacher-fyre op. Vi bemærkede, at de ikke fandt det umagen værd at slukke motoren, mens de bevægede sig et par hundrede meter ud i terrænet for at finde en cache. De kendte godt dyret og kunne fortælle, at den var helt "harmless", og at det vistnok var en slags frø.


Undervejs var vi inde et sted for at få en mexicansk frokost. Den var vistnok "amerikansk-mexicansk", men den smagte udmærket :-)


Vi nåede lige at blive indlogeret på hotellet i Las Vegas, inden det var tid at finde den restaurant, hvor det var aftalt, at vi skulle spise sushi sammen med de fleste andre fra gruppen.
















Peter (den ene tomme plads) er vist henne for at finde noget mere at spise :-), og Mogens' tallerken er kommet til desserten.


Det er forøvrigt HelgeLarsen i baggrunden i den hvide T-shirt. Det var ham, der med teknisk snilde sørgede for, at vi alle kunne have vores bærbare opdateret med alle cacher i området.


Vi og begge drengene kan godt lidt sushi. Andreas mente bagefter, at han nok havde spist for 50 $, og det skal nok passe. Selv om det ikke var en billig restaurant, var prisen dog ikke så høj  :-) Ingen af drengene er jo kostfornægtere.
Peter kunne også lide det meste, men nøjedes med at snuse til den østers, han havde på tallerkenen.
Drengene var imponerede over, at personalet hele tiden fyldte på cola- og limonadeglassene.
Vi fandt hurtigt ud at, at man i USA helt naturligt vælger f.eks. Cola til alt, hvad man spiser på restaurant, - også røde bøffer.


Peter var en tur på toilettet (the restroom). Der var tre japanere, og Peter fandt ud af, at de har noget til fælles med de gamle romere: de stak tre fingre i halsen og kastede op for at kunne gå ind og spise videre....Peter syntes, det var rigtigt ulækkert!


Flere steder (også her) så vi, at det er et sundhedsmæssigt krav, at man tager en ny tallerken, hver gang, man går op til bufféen. Spøger svine-influenzaen mon endnu?


Efter sushi-restauranten var det tid til en hurtig strøg-tur på The Strip - Las Vegas hovedstrøg.
Vi mødte 10.000'er af mennesker, - så Eiffel-Tårnet i halv størrelse, og fik et kig ind i de mega-store kasinoer og spillehaller, hvor der hver aften nok bliver omsat millioner af dollars. Heldigvis har ingen af os et spillegen, så vi blev ikke fattigere ved den lejlighed.




















Las Vegas er på jysk: bralder, men det er imponerende bralder :-)
Mere  bralder -
Svævende Harley Davidson i mega-størrrelse.
































Sådan nogle biler er Las Vegas bare fuld af.
Fotograferet at Peter på vej hjem til hotellet..

Besøg geocaching.dk