Vi havde aftalt med andre geocacherhold, at vi skulle gå en tur i ørkenen.
Pushawalla Power Path lyder af regulær power-caching, men vi havde fået at vide, at der var rigeligt med naturoplevelse til de 29 cacher, som ligger på ruten, - og det var der.
I cachebeskrivelserne står der, at man skal tage godt med vand med, så vi puttede nogle flasker i rygsækkene og drog af sted efter at have parkeret bilen et sikkert sted. Det fremgik nemlig også af cachebeskrivelserne , at der var sket indbrud i biler, som var parkeret lige i nærheden af den første cache.
Vi var
os selv - InaOgMogens,
drengene - Specialtropperne,
et ægtepar fra Vejen på vores egen alder, - mormor_DK
mor og to voksne sønner fra Gamst, - Team Gamst
familien Erbahn med to voksne og en søn på 10 år, - Erbahn.
Der var 32 grader Celsius i skyggen, så vi var lidt spændte på, hvordan det ville være i ørkenen.
Det blæste virkelig meget på den bjergkam, som vi fulgte et langt stykke, så sveden tørrede hurtigt, - og men vi fik brug for at tage nogle slurke vand ..
Drengene var lidt overraskede over, at ørken ikke bare er sand, men at der gror noget, som kan klare sig næsten uden vand..
Der var tid til meget sjov og snak om alt muligt, men nogle gange var det mest om bare at komme opad.
Nogle gange kunne vi undre os over, hvor frodigt, der så ud, men disse blomster kan altså klare sig med meget lidt vand.
På et tidspunkt pegede GPS'en ud over en skrænt mod den næste cache., så vi måtte finde ud af, hvordan vi skulle komme ned. Efter lidt søgen frem og tilbage fandt vi en kløft, som kunne bruges med forsigtighed ... vi var enige om, at det var et "trælst" sted at brække et ben.
Neden for skrænten var der en regulær oase, - lige som vi har forestillet os med palmer og fugtig jord. Et lille vandløb var ganske vist næsten udtørret, men måtte gå uden om nogle vandpytter.
Vi fandt også ud af, at palmer ikke bare er palmer. Disse var nogle sjove skæggede nogle, og de havde smidt sorte frø - som mest lignede solbær - overalt. Ina har nogle stykker med hjem. Det kunne være sjovt med et lille palmetræ i vinduet. Udendørs klarer de sig nok ikke i vores klima.
Her er hele gruppen undtagen Mogens
Når man skal tilbage til udgangspunktet, må der efter en nedstigning jo komme en opstigning. Heldigvis var cacherne lagt i nummerorden, så man blev ledt en "fornuftig" vej til et sted, hvor det kunne lade sig gøre at komme op fra oasen.
Undervejs op kom vi forbi et gammelt vrag af en bil, og det er en gåde, hvordan den er havnet dér. Den kan i hvert fald ikke være kørt stille og roligt. Måske er den på action-film-manér drønet ud over skrænten langt oppe?? Der var masser af skudhuller i vraget, så der har sikkert været en mafia-biljagt i gang :-)
Nu havde vi været ved det fjerneste punkt på turen og var på vej tilbage til bilerne. Og vi beundrede stadig plantevæksten.
Her er en ørkentrompet....
... og her er en kaktus i blomst. Kaktussen er ca. ½ meter høj.
Hele vejen havde vi lagt mærke til en masse huller i jorden. Vi var blevet enige om, at det nok var jordegernernes huler, men vi blev klogere.... :-)
Denne fyr var ca. 1½ meter lang, og den bevægede sig så hurtigt, at vi ikke tror, man kunne løbe fra den ...
Peter var vistnok den eneste, der nåede at få et billede af den, inden den med lynets hast smuttede ned i sit hul. Bemærk, at slangens hoved mangler nederst i billedet, så den er altså på vej hen mod Peter.
Da Inas amerikanske nevø så billedet, mente han at det var en slags firben, der kun har rudimentære ben tilbage. Den er vistnok ikke farlig.
Senere fik vi at vide, at der var en fra gruppen, der helt havde opgivet at gå turen, da hun var blevet budt velkommen af en slange ved den første cache.
Det var den sidste dag, vi skulle bo i Palm Springs, og drengene syntes, at det var en skam, hvis vi ikke fik lavet et aller andet fælles arrangement..
Det blev hurtigt besluttet, at der skulle være fælles grill-aften, så vi var en tur i Ralphs - en stor supermarkedskæde i USA. Her købte vi nogle bøffer og nogle pølser, så vi var klar. Hotellet havde grills, som vi kunne bruge.
Desværre blev aftenen næsten lige så kold, som dagen havde været varm, men grillet og hygget blev der, inden vi gik i seng.
