Efter morgenmad på hotellet kørte vi nordpå i Los Angeles for blandt andet at gå på Walk of Fame på Hollywood Boulevard - gaden hvor der er lagt ca. 2500 stjerner i fortovet med navne på kendte personer fra film-, musik- og TV-branchen.
Når vi så navnene, var det forbavsende mange, vi kendte.
Her er et par stykker af dem -
Vi fandt også den allermest kendte -
Da vi havde gået frem og tilbage i nogen tid, fandt vi ud af, at vi nok ikke kunne få vores nysgerrighed stillet på egen hånd.
Flere steder var der tilbud om guidede ture i små, åbne busser, og vi besluttede os for at tage med på èn.
Vi blev kørt rundt i området ad veje, vi aldrig selv ville have kunnet finde, så det var en god beslutning.
I USA kører der stadig ret mange af de gamle VW-bobler. Denne er en af de lidt mere specielle
(Selv om Los Angeles ikke er kendt for mange skyskrabere, er der dog huse, som er pænt høje. Byen rummer 17 mill. mennesker og dækker et areal på størrelse med Sjælland.
Det var lidt af en opgave at køre på 8-sporede motorveje omkring Downtown. Selv med GPS kunne det være en udfordring, når den sagde, at vi skulle holde til venstre en km efter, at vi var kommet ind fra højre med 65 miles i timen. Så kunne det være nødvendigt at køre lidt "agressivt" og møvre sig ind mellem to biler, selv om man egentlig syntes, at der var knebent med plads. Amerikanerne tog det pænt og lettede på speederen, så det kunne lade sig gøre.
Vi slap fra alle vore kørte små 2000 miles med et dyt fra en bilist, som lige ville fortælle, at han var der, da Mogens var ved at lægge Nissan'en over i banen til højre. )
Guiden/chaufføren holdt, så vi alle kunne komme til at fotografere det berømte skilt, - som der vist kun findes magen til på Als :-)
Vi blev kørt rundt i kvarteret, hvor de de allerrigeste og allerkendteste bor.
Forståeligt nok gemmer de fleste sig bag mere eller mere mindre tætte gitterporte.
Vi kan slet ikke huske, hvem der bor i de forskellige huse. Peter Falk, ejeren af Playboy, Meryl Streep ???, men vi - og især Andreas - så skolen, som Michael Jackson havde gået i og det hus, som han havde ejet i Beverly Hills, - og porten som han var ført ud af, da han døde - jo,, jo.
Her er et par huse mere
Andreas med luft i håret.
Flere villaer.
Peter og Ina.
... og et par huse mere.
Dette hus er der nok mange, der kender.
Undervejs holdt vi en lille pause.
Så vi også kunne fotografere dette skilt.
I en af gaderne var der ikke den mærkevare, man ikke kunne købe.
Efter køreturen på ca. to timer gik vi igen og kiggede på stjerner i fortovet, og vi fik os en hotdog. En rigtig, original, amerikansk hotdog. Når man køber en hotdog over there, får man en pølse i et pølsebrød, og så kan man selv fylde det på, som man ønsker.
Vi løb på Toan og Prospero-DK, som havde en virtuel cache på GPS'en som Mogens af en eller anden grund ikke havde. Mogens fik den beemet, og så blev cachen fundet 150 meter fra, hvor vi var mødtes.
Cachen drejede sig om hende her.
Et sted i gaden har kendte sat deres fod- og håndaftryk, skrevet en lille sentens og sat deres underskrift.
Igen lykkedes det os at finde den allerkendeste :-)
Hende her kendte drengene ikke.
Der stod en mand, som ville sælge en CD. Vi ville nu ikke købe, men spurgte om han vidste, hvor der var en pladeforretning.
Han forklarede, at det ville tage 10-15 minutter at gå derhen, men så mente han også, at vi ville kunne købe, hvad vi ønskede.
Vi havde lovet at tage noget musik med hjem, og der var også noget, vi gerne ville købe til os selv.
Vi opdagede, at vi vistnok var kommet ind i verdens største pladeforretning ...
Den var bare STOR. Lokalet var større end en stor Bilka!
Den ligger forøvrigt her:
N34 05.874
W118 19.751
8785,90 km fra vores hus :-)
Så var det tid at finde bilen og komme hjem til hotellet.
