Vi havde fået at vide, at der kunne være lange bilkøer og trafikpropper ved Hoover Dam, men Allis havde sagt, at hvis vi kørte fra Boulder City ved 9-tiden, ville vi kunne undgå trafikproblemer.
Så vi besøgte igen en IHOP, hvor vi fik os et ordentligt morgenfoder, inden vi kørte sydøstover og tog Allis med på vejen.
Noget af det første vi så, da vi nærmede os dæmningen, var dette vej/brobyggeri.
Allis fortalte, at der er delte meninger om det, da det vil føre en meget stor mængde trafik gennem Boulder City.
Men flot var det.
Vi fandt hurtigt en gratis P-plads.
På dette billede aner man den store sø, som dæmningen danner.
Den lyse del af bjergene forneden viser, hvor langt vandet kan nå op i søen, men det er mange år siden, det er sket, da det har regnet for lidt i de senere år.
Her er der mulighed for, at vandet kan løbe over og komme udenom dæmningen - fra venstre mod højre - , hvis det skulle blive nødvendigt. Det har det altså ikke været i nogle år.
Her er der et kig ned ad dæmningen på siden modsat søen. Det kunne godt kilde lidt i maven.
Selv om byggeriet er fra 1930'erne, virker det stadig meget imponerende.
Arizona-tid. Dæmningen forbinder Nevada med Arizona.
Sådan et tårn var der også på Nevada-siden. "Normalt" viser de to ure en time forskelligt, men da Arizona ikke bruger sommertid, viste de det samme denne dag.
Dæmningen hedder det, den gør, fordi ....
Vi var også imponerede over denne skulptur.
Man har hædret de mænd, som havde noget af det farligste arbejde under byggeriet af dæmningen.
Deres opgave var at hænge i en "gynge" og blandt andet med et trykluftbor at fjerne løse klippestykker, så dæmningen kunne støbes mod fast fjeld.
Detaljer fra skulpturen -
.. flere detaljer.
Skulpturen er lavet af metal, - vistnok bronze.
Der er vist ikke ret mange, der har lyst til en gåtur på muren, men i USA skal det "skæres ud i pap". Ellers kunne nogen måske finde på at forlange erstatning.
Da vi havde set os mætte, var vi ved at blive sultne i maverne, og vi kørte hjem til Allis, hvor vi fik serveret en dejlig frokost. Drengene er ikke kostfornægtere, men Allis sagde bare: "Go ahead!", og det gjorde de så ...
Desværre var vi nødt til at tage afsked Vi kunne have snakket og hygget os meget længere hos Allis, men vi havde lovet drengene en tur i et outlet-center i Las Vegas, inden vi kørte mod Los Angeles næste dag.
Drengene var i højt humør, da de fór ind og ud af de bugnende sko- og tøjforretninger.
Det endte med, at de købte sig hver et par sko til konfirmationsdagen plus hver et par amerikanske, spraglede prale-sko og hver en sommerjakke.
Vi var igen lidt sultne og fandt et sted, hvor vi kunne spise kinesisk. Det smagte faktisk, som vi husker det fra Kina.
Der var så meget at se og opleve, at vi ind imellem glemte, at vi også var på geocachingtur. Men et kig på GPS'en fortalte næsten altid, at der ikke var langt til den nærmeste cache.
Vi fandt nu en enkelt og havde en Not Found i et parkeringstårn :(
Herfra kunne vi til gengæld studere noget af Las Vegas' arkitektur. Der er tilsyneladende ikke noget, der ikke kan lade sig gør i Las Vegas.
Mens vi var der, kom der pludselig 16 (!) helikoptere blafrende hen over hovedet på os. Vi spekulerede på, om "der var sket noget", men en P-vagt fortalte, at der bare var tur-helikoptere, som man kunne købe sig en tur i.
Drengene nåede endnu en gang i fitness-center, inden vi gik i seng.
