(Klik på billederne for at få dem i stor størrelse.)
Vi var igen indstillet på en dag, hvor det mest kom til at dreje sig om en lang køretur.
Og igen en tur på IHOP, og vi valgte en pæn, stor morgenmenu for ikke at blive for hurtigt sultne.
Den så sådan ud. Der er spist et pænt stykke af steak'en på venstre tallerken.
Er der noget at sige til, at der er en del store amerikanere :)
Ingen af os kunne spise de tre tykke amerikanske pandekager med smør-pisket flødeskum - eller hvad det nu var.
Men vi havde lagt mærke til, at mange gæster i restauranten bad om en boks til at tage mad med sig i.
Det gjorde vi også, og vi fik prompte et par flamingo-bokse, som de 12 pandekager lige kunne være i.
Vi nåede at besøge et andet outlet-center, inden vi forlod byen. Men vi fandt ikke lige, hvad vi gik efter, - blandt andet bukser til Mogens, så vi må se, hvad vi kan finde derhjemme.
Til gengæld så vi igen, at der ikke er noget, der er umuligt i Las Vegas. Vi havde også set et stykke af Seinen med parisiske broer og gadelamper, og et sted var der en del af Venedig med gondoler osv. osv.
Vi havde igen udset os nogle cacher undervejs - en for hver 20-30 miles.
En af dem var en micro gemt under en af tipvognene i baggrunden. Det er en guldgraver/vasker i forgrunden. Seksløberen sidder løst for det tilfælde, at nogen skulle forgribe sig på hans guld.
Hen på dagen sad vi ved en cache lidt væk fra motorvejen og spiste pandekagerne og drak cola til.
Allerede den første dag havde vi købt en stor flamingo-boks til at have drikkevarer i. På alle hoteller er der ismaskiner, så vi kunne fylde is på boksen. På den måde kunne vi altid have kolde drikkevarer med os. Flaskevand, cola og andre slags sodavand, - samt Budweiser øl er meget billigt at købe i supermarkederne.
Nogle mente, at det ikke var meningen, at man skulle fylde is på køleboksen fra isautomaten, men vi blev ikke antastet, når vi var i færd med det :)
Først på aftenen nærmede vi os hotellet i Los Angeles, og vi fandt en Burger King, hvor vi fik os endnu en fed menu med en tripple-burger.
Drengene siger, at Burger King er bedre end McDonald's, og vi tror, de har ret ....
tirsdag den 6. april 2010
mandag den 5. april 2010
Hoover Dam
(Klik på billederne for at få dem i stor størrelse.)
Vi havde fået at vide, at der kunne være lange bilkøer og trafikpropper ved Hoover Dam, men Allis havde sagt, at hvis vi kørte fra Boulder City ved 9-tiden, ville vi kunne undgå trafikproblemer.
Så vi besøgte igen en IHOP, hvor vi fik os et ordentligt morgenfoder, inden vi kørte sydøstover og tog Allis med på vejen.
Noget af det første vi så, da vi nærmede os dæmningen, var dette vej/brobyggeri.
Allis fortalte, at der er delte meninger om det, da det vil føre en meget stor mængde trafik gennem Boulder City.
Men flot var det.
Vi fandt hurtigt en gratis P-plads.
På dette billede aner man den store sø, som dæmningen danner.
Den lyse del af bjergene forneden viser, hvor langt vandet kan nå op i søen, men det er mange år siden, det er sket, da det har regnet for lidt i de senere år.
Her er der mulighed for, at vandet kan løbe over og komme udenom dæmningen - fra venstre mod højre - , hvis det skulle blive nødvendigt. Det har det altså ikke været i nogle år.
Her er der et kig ned ad dæmningen på siden modsat søen. Det kunne godt kilde lidt i maven.
Selv om byggeriet er fra 1930'erne, virker det stadig meget imponerende.
Arizona-tid. Dæmningen forbinder Nevada med Arizona.
Sådan et tårn var der også på Nevada-siden. "Normalt" viser de to ure en time forskelligt, men da Arizona ikke bruger sommertid, viste de det samme denne dag.
Dæmningen hedder det, den gør, fordi ....
Vi var også imponerede over denne skulptur.
Man har hædret de mænd, som havde noget af det farligste arbejde under byggeriet af dæmningen.
Deres opgave var at hænge i en "gynge" og blandt andet med et trykluftbor at fjerne løse klippestykker, så dæmningen kunne støbes mod fast fjeld.
Detaljer fra skulpturen -
.. flere detaljer.
Skulpturen er lavet af metal, - vistnok bronze.
Der er vist ikke ret mange, der har lyst til en gåtur på muren, men i USA skal det "skæres ud i pap". Ellers kunne nogen måske finde på at forlange erstatning.
Da vi havde set os mætte, var vi ved at blive sultne i maverne, og vi kørte hjem til Allis, hvor vi fik serveret en dejlig frokost. Drengene er ikke kostfornægtere, men Allis sagde bare: "Go ahead!", og det gjorde de så ...
Desværre var vi nødt til at tage afsked Vi kunne have snakket og hygget os meget længere hos Allis, men vi havde lovet drengene en tur i et outlet-center i Las Vegas, inden vi kørte mod Los Angeles næste dag.
Drengene var i højt humør, da de fór ind og ud af de bugnende sko- og tøjforretninger.
Det endte med, at de købte sig hver et par sko til konfirmationsdagen plus hver et par amerikanske, spraglede prale-sko og hver en sommerjakke.
Vi var igen lidt sultne og fandt et sted, hvor vi kunne spise kinesisk. Det smagte faktisk, som vi husker det fra Kina.
Der var så meget at se og opleve, at vi ind imellem glemte, at vi også var på geocachingtur. Men et kig på GPS'en fortalte næsten altid, at der ikke var langt til den nærmeste cache.
Vi fandt nu en enkelt og havde en Not Found i et parkeringstårn :(
Herfra kunne vi til gengæld studere noget af Las Vegas' arkitektur. Der er tilsyneladende ikke noget, der ikke kan lade sig gør i Las Vegas.
Mens vi var der, kom der pludselig 16 (!) helikoptere blafrende hen over hovedet på os. Vi spekulerede på, om "der var sket noget", men en P-vagt fortalte, at der bare var tur-helikoptere, som man kunne købe sig en tur i.
Drengene nåede endnu en gang i fitness-center, inden vi gik i seng.
Vi havde fået at vide, at der kunne være lange bilkøer og trafikpropper ved Hoover Dam, men Allis havde sagt, at hvis vi kørte fra Boulder City ved 9-tiden, ville vi kunne undgå trafikproblemer.
Så vi besøgte igen en IHOP, hvor vi fik os et ordentligt morgenfoder, inden vi kørte sydøstover og tog Allis med på vejen.
Noget af det første vi så, da vi nærmede os dæmningen, var dette vej/brobyggeri.
Allis fortalte, at der er delte meninger om det, da det vil føre en meget stor mængde trafik gennem Boulder City.
Men flot var det.
Vi fandt hurtigt en gratis P-plads.
På dette billede aner man den store sø, som dæmningen danner.
Den lyse del af bjergene forneden viser, hvor langt vandet kan nå op i søen, men det er mange år siden, det er sket, da det har regnet for lidt i de senere år.
Her er der mulighed for, at vandet kan løbe over og komme udenom dæmningen - fra venstre mod højre - , hvis det skulle blive nødvendigt. Det har det altså ikke været i nogle år.
Her er der et kig ned ad dæmningen på siden modsat søen. Det kunne godt kilde lidt i maven.
Selv om byggeriet er fra 1930'erne, virker det stadig meget imponerende.
Arizona-tid. Dæmningen forbinder Nevada med Arizona.
Sådan et tårn var der også på Nevada-siden. "Normalt" viser de to ure en time forskelligt, men da Arizona ikke bruger sommertid, viste de det samme denne dag.
Dæmningen hedder det, den gør, fordi ....
Vi var også imponerede over denne skulptur.
Man har hædret de mænd, som havde noget af det farligste arbejde under byggeriet af dæmningen.
Deres opgave var at hænge i en "gynge" og blandt andet med et trykluftbor at fjerne løse klippestykker, så dæmningen kunne støbes mod fast fjeld.
Detaljer fra skulpturen -
.. flere detaljer.
Skulpturen er lavet af metal, - vistnok bronze.
Der er vist ikke ret mange, der har lyst til en gåtur på muren, men i USA skal det "skæres ud i pap". Ellers kunne nogen måske finde på at forlange erstatning.
Da vi havde set os mætte, var vi ved at blive sultne i maverne, og vi kørte hjem til Allis, hvor vi fik serveret en dejlig frokost. Drengene er ikke kostfornægtere, men Allis sagde bare: "Go ahead!", og det gjorde de så ...
Desværre var vi nødt til at tage afsked Vi kunne have snakket og hygget os meget længere hos Allis, men vi havde lovet drengene en tur i et outlet-center i Las Vegas, inden vi kørte mod Los Angeles næste dag.
Drengene var i højt humør, da de fór ind og ud af de bugnende sko- og tøjforretninger.
Det endte med, at de købte sig hver et par sko til konfirmationsdagen plus hver et par amerikanske, spraglede prale-sko og hver en sommerjakke.
Vi var igen lidt sultne og fandt et sted, hvor vi kunne spise kinesisk. Det smagte faktisk, som vi husker det fra Kina.
Der var så meget at se og opleve, at vi ind imellem glemte, at vi også var på geocachingtur. Men et kig på GPS'en fortalte næsten altid, at der ikke var langt til den nærmeste cache.
Vi fandt nu en enkelt og havde en Not Found i et parkeringstårn :(
Herfra kunne vi til gengæld studere noget af Las Vegas' arkitektur. Der er tilsyneladende ikke noget, der ikke kan lade sig gør i Las Vegas.
Mens vi var der, kom der pludselig 16 (!) helikoptere blafrende hen over hovedet på os. Vi spekulerede på, om "der var sket noget", men en P-vagt fortalte, at der bare var tur-helikoptere, som man kunne købe sig en tur i.
Drengene nåede endnu en gang i fitness-center, inden vi gik i seng.
søndag den 4. april 2010
Spring Preserve
(Klik på billederne for at få dem i stor størrelse.)
Det var en af de få dage, hvor vi sov lidt længere. Ellers havde vi været tidligt oppe for at nå det, vi gerne ville.
Vi havde en aftale om at møde Inas kusine, Allis, ved Spring Preserve i udkanten af Las Vegas.
Det må være en fejl, at stedet ikke er nævnt i "Turen går til ....", for det er kåret som det "museum", der bedst formidler viden om naturforhold for børn og unge.
Allis søn, Christoffer, har været chef for al beplantningen i - og omkring anlægget, og det gjorde det selvfølgelig ekstra sjovt for os. Man har søgt at genskabe den oprindelige ørken-flora i et stort område.
Møde ved hovedindgangen.
En del af det "indre" anlæg
Sådan en fyr var der på en legeplads
Drengene sidder på en "slange/krokodille", og kunne tænke sig en klatretur i klipperne, men det må man ikke, -
.. og så var de også for gamle til den legeplads.
Inden døre var der virkelig meget at se og prøve. Her forsøger Andreas sig med at svare på spørgsmål om - især amerikansk - natur.
Det lykkedes for ham få max-points!
Vi var også ude at køre en tur i tog over prærien...
.. og et sted kunne man studere krystaller.
Eftermiddagen gik hurtigt med at se og undersøge.
Allis havde inviteret os hjem til aftensmad sammen med Christoffers svigerforældre og svigerinde og svigerindens børn.
Allis er personligt ven med Lance Armstrong ..
... hun og hendes afdøde mand, Bob, har været aktivt og ivrigt involveret i et program, hvor sponsorer honorerer amatørcykelryttere pr. kørt mile med midler til støtte for bekæmpelse af kræft ("Livestrong").
Her er Allis i sit køkken sammen med Christoffers svigerforældre. Vi fandt ud af, at i USA er det almindeligt, at man har noget spiseligt med, når man er inviteret til spisning.
Kagen i forgrunden er medbragt af Christoffers svigerinde, og Christoffers svigerforældre havde flere slags småkager med.
Vi må huske at have noget med, næste gang vi kommer på de kanter :)
I et amerikansk hjem er der en ordentlig sofa, så man kan hygge sig ved TV'et.....(drengene, Christoffers svigerinde og hendes to drenge)
.... og selvfølgelig en pool :-)
Christoffer bor en dagsrejse væk, men han ringede og fik en snak med bl.a. drengene.
Drengene har fået talt rigtig meget engelsk/amerikansk på turen, og de er meget hurtige til at fatte det, som vi to gamle ikke har nået at få med i farten.
Efter fyraften kom Michael, som vi jo kendte fra om fredagen, og vi havde det alle rigtig hyggeligt, og snakken gik livligt om løst og fast, blandt andet om det fælles familiemæssige - og om ligheder og forskelle mellem det danske og det amerikanske samfund. Christoffers svigerfar har været lærer, og Mogens og han kunne sagtens blive enige om tiderne ugunst :)
Vores fordom om, at man i USA ikke sidder og hygger sig ved bordet blev gjort grundigt til skamme! (Vi har den nok også mest fra nogle amerikanske TV-serier, hvor folk hele tiden futter ud og ind ...).
Hen på aftenen tog vi afsked og kørte til hotellet.
Vi havde en aftale om at mødes med Allis igen næste morgen.
Det var en af de få dage, hvor vi sov lidt længere. Ellers havde vi været tidligt oppe for at nå det, vi gerne ville.
Vi havde en aftale om at møde Inas kusine, Allis, ved Spring Preserve i udkanten af Las Vegas.
Det må være en fejl, at stedet ikke er nævnt i "Turen går til ....", for det er kåret som det "museum", der bedst formidler viden om naturforhold for børn og unge.
Allis søn, Christoffer, har været chef for al beplantningen i - og omkring anlægget, og det gjorde det selvfølgelig ekstra sjovt for os. Man har søgt at genskabe den oprindelige ørken-flora i et stort område.
Møde ved hovedindgangen.
En del af det "indre" anlæg
Sådan en fyr var der på en legeplads
Drengene sidder på en "slange/krokodille", og kunne tænke sig en klatretur i klipperne, men det må man ikke, -
.. og så var de også for gamle til den legeplads.
Inden døre var der virkelig meget at se og prøve. Her forsøger Andreas sig med at svare på spørgsmål om - især amerikansk - natur.
Det lykkedes for ham få max-points!
Vi var også ude at køre en tur i tog over prærien...
.. og et sted kunne man studere krystaller.
Eftermiddagen gik hurtigt med at se og undersøge.
Allis havde inviteret os hjem til aftensmad sammen med Christoffers svigerforældre og svigerinde og svigerindens børn.
Allis er personligt ven med Lance Armstrong ..
... hun og hendes afdøde mand, Bob, har været aktivt og ivrigt involveret i et program, hvor sponsorer honorerer amatørcykelryttere pr. kørt mile med midler til støtte for bekæmpelse af kræft ("Livestrong").
Her er Allis i sit køkken sammen med Christoffers svigerforældre. Vi fandt ud af, at i USA er det almindeligt, at man har noget spiseligt med, når man er inviteret til spisning.
Kagen i forgrunden er medbragt af Christoffers svigerinde, og Christoffers svigerforældre havde flere slags småkager med.
Vi må huske at have noget med, næste gang vi kommer på de kanter :)
I et amerikansk hjem er der en ordentlig sofa, så man kan hygge sig ved TV'et.....(drengene, Christoffers svigerinde og hendes to drenge)
.... og selvfølgelig en pool :-)
Christoffer bor en dagsrejse væk, men han ringede og fik en snak med bl.a. drengene.
Drengene har fået talt rigtig meget engelsk/amerikansk på turen, og de er meget hurtige til at fatte det, som vi to gamle ikke har nået at få med i farten.
Efter fyraften kom Michael, som vi jo kendte fra om fredagen, og vi havde det alle rigtig hyggeligt, og snakken gik livligt om løst og fast, blandt andet om det fælles familiemæssige - og om ligheder og forskelle mellem det danske og det amerikanske samfund. Christoffers svigerfar har været lærer, og Mogens og han kunne sagtens blive enige om tiderne ugunst :)
Vores fordom om, at man i USA ikke sidder og hygger sig ved bordet blev gjort grundigt til skamme! (Vi har den nok også mest fra nogle amerikanske TV-serier, hvor folk hele tiden futter ud og ind ...).
Hen på aftenen tog vi afsked og kørte til hotellet.
Vi havde en aftale om at mødes med Allis igen næste morgen.
lørdag den 3. april 2010
Zion National Park
(Klik på billederne for at få dem i stor størrelse.)
Vi havde besluttet, at vi ville besøge Zion National Park, selv om det betød en dagstur fra Las Vegas.
Morgenmaden var ikke inkluderet på hotellet, så vi kørte, som vi før havde gjort, en tur til en IHOP (International House of Pancakes). Der er en kæde af restauranter, som har specialiseret sig i at servere morgenmad - amerikansk morgenmad, som skulle kunne dække kaloriebehovet for resten af dagen :-)
Som før havde vi udset os nogle strække-ben-cacher langs vejen. De fleste gik let nok, men der var også et par Not Founds imellem, - blandt andet én som vi opgav, fordi vi skulle gå og lede langs den hvide kantstribe på en befærdet landevej.
Selv om vi må indrømme, at vi mest så parken fra bilen, var det imponerende, og vi kan ikke lade være med at lægge en hel del billeder op......
Undervejs fik vi benzin på, og drengen fik øje på noget Beef Jerky, cowboymad som mest bestod af tørret kød i stænger og plader.
De fik lov at købe nogle portioner, og de kunne godt lide det.
Et sted havde man hædret den oprindelige befolkning sådan:
Denne vogn, som vi fandt i nærheden, var vist ægte nok, - en type som vi kender fra de amerikanske nybyggerfilm.
Vi kørte efter GPS, og på hjemvejen troede vi en overgang, at der var noget i vejen med den: den skiftede et par gange "mening" om, hvornår vi kunne være hjemme ved hotellet - en time den ene vej og senere igen en time den anden vej.
Vi var kørt fra Nevada til Utah, hvor parken ligger, men undervejs snitter man et lille hjørne af Arizona, som ikke har sommertid og altså er en time efter de andre stater i området. GPS'en er sat til at autoopdatere tiden, og den "vidste" altså godt, at uret skulle stilles en time tilbage i Arizona og frem igen, når vi kørte ud af Arizona.
Se kort
I Palm Springs og Las Vegas er det svært at få øje på, at der er økonomisk krise i USA.
Men undervejs kørte vi gennem en by, som bare var til salg. Det var trist: tankstationer var til salg, hoteller var til salg, boliger var til salg, og nogle var tilsyneladende bare forladt, - alt så ud til at være i forfald :-(
Vi kom tilbage så tidligt, at vi gik en tur hen til The Strip.
Det var blevet mørkt, og vi nød den flotte opvisning: hvert kvarter følger springvandene musik og understreger rytme og stemning i musikken.
I nærheden er der en traditionel by-cache, som vi ville finde. Da vi kom frem, gik der et amerikansk geocacherpar og ledte, og vi fik en lille snak med dem.
Og så fik drengene og Mogens turens chok: mens vi gik foroverbøjede og ledte, blev vi grebet i nakken, og en bøs stemme råbte: "What are you doing here?" Vi troede, at det var FBI eller CIA, der havde observeret mistænkelig adfærd, men det var bare Elmbæk, der havde set os....
Drengene nåede en tur i fitness-center og poolen, inden vi gik i seng efter en lang dag fyldt med nye indtryk.
Vi havde besluttet, at vi ville besøge Zion National Park, selv om det betød en dagstur fra Las Vegas.
Morgenmaden var ikke inkluderet på hotellet, så vi kørte, som vi før havde gjort, en tur til en IHOP (International House of Pancakes). Der er en kæde af restauranter, som har specialiseret sig i at servere morgenmad - amerikansk morgenmad, som skulle kunne dække kaloriebehovet for resten af dagen :-)
Som før havde vi udset os nogle strække-ben-cacher langs vejen. De fleste gik let nok, men der var også et par Not Founds imellem, - blandt andet én som vi opgav, fordi vi skulle gå og lede langs den hvide kantstribe på en befærdet landevej.
Selv om vi må indrømme, at vi mest så parken fra bilen, var det imponerende, og vi kan ikke lade være med at lægge en hel del billeder op......
Undervejs fik vi benzin på, og drengen fik øje på noget Beef Jerky, cowboymad som mest bestod af tørret kød i stænger og plader.
De fik lov at købe nogle portioner, og de kunne godt lide det.
Et sted havde man hædret den oprindelige befolkning sådan:
Denne vogn, som vi fandt i nærheden, var vist ægte nok, - en type som vi kender fra de amerikanske nybyggerfilm.
Vi kørte efter GPS, og på hjemvejen troede vi en overgang, at der var noget i vejen med den: den skiftede et par gange "mening" om, hvornår vi kunne være hjemme ved hotellet - en time den ene vej og senere igen en time den anden vej.
Vi var kørt fra Nevada til Utah, hvor parken ligger, men undervejs snitter man et lille hjørne af Arizona, som ikke har sommertid og altså er en time efter de andre stater i området. GPS'en er sat til at autoopdatere tiden, og den "vidste" altså godt, at uret skulle stilles en time tilbage i Arizona og frem igen, når vi kørte ud af Arizona.
Se kort
I Palm Springs og Las Vegas er det svært at få øje på, at der er økonomisk krise i USA.
Men undervejs kørte vi gennem en by, som bare var til salg. Det var trist: tankstationer var til salg, hoteller var til salg, boliger var til salg, og nogle var tilsyneladende bare forladt, - alt så ud til at være i forfald :-(
Vi kom tilbage så tidligt, at vi gik en tur hen til The Strip.
Det var blevet mørkt, og vi nød den flotte opvisning: hvert kvarter følger springvandene musik og understreger rytme og stemning i musikken.
I nærheden er der en traditionel by-cache, som vi ville finde. Da vi kom frem, gik der et amerikansk geocacherpar og ledte, og vi fik en lille snak med dem.
Og så fik drengene og Mogens turens chok: mens vi gik foroverbøjede og ledte, blev vi grebet i nakken, og en bøs stemme råbte: "What are you doing here?" Vi troede, at det var FBI eller CIA, der havde observeret mistænkelig adfærd, men det var bare Elmbæk, der havde set os....
Drengene nåede en tur i fitness-center og poolen, inden vi gik i seng efter en lang dag fyldt med nye indtryk.
fredag den 2. april 2010
Red Rock m.m.
(Klik på billederne for at få dem i stor størrelse.)
Vi havde planlagt at være sammen med Inas kusine, Allis, i tre af de dage, vi var i Las Vegas.
Allis bor i Boulder City ca. 40 km sydøst for Las Vegas.
Det var aftalen, at vi skulle mødes ved hotellets reception kl. 10.
Ved 9-tiden ville drengene en tur i fitness-center, men et øjeblik senere kom de tilbage sammen med Allis. Hun havde ikke kunnet vente, og havde spurgt sig for, ind til hun havde mødt et par drenge, som talte dansk, Peter og Andreas.
Vi havde troet, at vi havde god tid, og værelset lignede et sted, hvor der var faldet en håndgranat, men vi var alle ivrige med at snakke og fortælle, så det betød ingenting.
Et øjeblik senere dukkede Allis' søn, Michael - en grandfætter til drengenes mor - , op. Vi snakkede i munden på hinanden om løst og fast. Allis har for nylig fået et nyt knæ, og vi kunne fortælle, at det har Inas bror, Per, også. Så fortalte Michael, at han har været opereret i knæet, og det viste sig, at han har den samme "konstruktionsfejl" i knæet som Andreas. Så mente Mogens, at det nok ikke er fra hans side af familien, at fejlen stammer :-)
Michael ville gerne vise os Red Rock, som ligger ikke langt fra Las Vegas. Området har status af nationalpark. Det koster en afgift, hvis man ikke blot vil køre igennem uden at standse, og vi kom ind på det årskort, som vi havde købt.
Nær et besøgscenter i området fandt vi den største cache, vi har set, bortset fra en bytte-bamse-cache i nærheden af Ribe.
Andreas, Michael, Ina og Peter
Red Rock er faktisk rød - (rust/jernforbindelser).
Bemærk de små mennesker nederst i billedet.
Her gik vi også en tur.
Bemærk igen menneskene til venstre for midten af billedet.
De fleste steder kunne vi gå.
Kun et par enkelte steder måtte vi kravle/klatre.
Det er nogle pænt store sten. Se personerne ved pilen øverst til venstre.
Mange steder - også i Joshua Tree parken - så vi disse spind på størrelse med en tennisbold. Larverne var meget levende :)
Allis og Michael kendte et sted, hvor man kunne få nogle gode bøffer. Igen fandt vi ud af, at man drikker cola til alt muligt, - altså også gode bøffer -
Ina, Allis og Andreas.
Andreas, Michael og Peter.
I restauranten var der ophængt én-dollar-sedler, som der alle var skrevet noget på. Vi fandt aldrig ud af, hvad meningen var....
... og i nærheden fandt vi dette hus. Vi kunne ikke rigtig afgøre om det var "ægte" gammelt, men det lignede noget fra en western.
Da vi kom tilbage til hotellet efter en djlig dag med mange oplevelser, var der mere krudt i drengene, og de var et par gange i fitness-centeret.
Bagefter stillede Andreas sig op foran spejlet og undrede sig over, at han ikke kunne se nogen forskel på overarmene efter at have løftet håndvægte ..
Vi havde planlagt at være sammen med Inas kusine, Allis, i tre af de dage, vi var i Las Vegas.
Allis bor i Boulder City ca. 40 km sydøst for Las Vegas.
Det var aftalen, at vi skulle mødes ved hotellets reception kl. 10.
Ved 9-tiden ville drengene en tur i fitness-center, men et øjeblik senere kom de tilbage sammen med Allis. Hun havde ikke kunnet vente, og havde spurgt sig for, ind til hun havde mødt et par drenge, som talte dansk, Peter og Andreas.
Vi havde troet, at vi havde god tid, og værelset lignede et sted, hvor der var faldet en håndgranat, men vi var alle ivrige med at snakke og fortælle, så det betød ingenting.
Et øjeblik senere dukkede Allis' søn, Michael - en grandfætter til drengenes mor - , op. Vi snakkede i munden på hinanden om løst og fast. Allis har for nylig fået et nyt knæ, og vi kunne fortælle, at det har Inas bror, Per, også. Så fortalte Michael, at han har været opereret i knæet, og det viste sig, at han har den samme "konstruktionsfejl" i knæet som Andreas. Så mente Mogens, at det nok ikke er fra hans side af familien, at fejlen stammer :-)
Michael ville gerne vise os Red Rock, som ligger ikke langt fra Las Vegas. Området har status af nationalpark. Det koster en afgift, hvis man ikke blot vil køre igennem uden at standse, og vi kom ind på det årskort, som vi havde købt.
Nær et besøgscenter i området fandt vi den største cache, vi har set, bortset fra en bytte-bamse-cache i nærheden af Ribe.
Andreas, Michael, Ina og Peter
Red Rock er faktisk rød - (rust/jernforbindelser).
Bemærk de små mennesker nederst i billedet.
Her gik vi også en tur.
Bemærk igen menneskene til venstre for midten af billedet.
De fleste steder kunne vi gå.
Kun et par enkelte steder måtte vi kravle/klatre.
Det er nogle pænt store sten. Se personerne ved pilen øverst til venstre.
Mange steder - også i Joshua Tree parken - så vi disse spind på størrelse med en tennisbold. Larverne var meget levende :)
Allis og Michael kendte et sted, hvor man kunne få nogle gode bøffer. Igen fandt vi ud af, at man drikker cola til alt muligt, - altså også gode bøffer -
Ina, Allis og Andreas.
Andreas, Michael og Peter.
I restauranten var der ophængt én-dollar-sedler, som der alle var skrevet noget på. Vi fandt aldrig ud af, hvad meningen var....
... og i nærheden fandt vi dette hus. Vi kunne ikke rigtig afgøre om det var "ægte" gammelt, men det lignede noget fra en western.
Da vi kom tilbage til hotellet efter en djlig dag med mange oplevelser, var der mere krudt i drengene, og de var et par gange i fitness-centeret.
Bagefter stillede Andreas sig op foran spejlet og undrede sig over, at han ikke kunne se nogen forskel på overarmene efter at have løftet håndvægte ..
Abonner på:
Opslag (Atom)