(Klik på billederne for at få dem i stor størrelse.)
Efter morgenmad på hotellet kørte vi nordpå i Los Angeles for blandt andet at gå på Walk of Fame på Hollywood Boulevard - gaden hvor der er lagt ca. 2500 stjerner i fortovet med navne på kendte personer fra film-, musik- og TV-branchen.
Når vi så navnene, var det forbavsende mange, vi kendte.
Her er et par stykker af dem -
Vi fandt også den allermest kendte -
Da vi havde gået frem og tilbage i nogen tid, fandt vi ud af, at vi nok ikke kunne få vores nysgerrighed stillet på egen hånd.
Flere steder var der tilbud om guidede ture i små, åbne busser, og vi besluttede os for at tage med på èn.
Vi blev kørt rundt i området ad veje, vi aldrig selv ville have kunnet finde, så det var en god beslutning.
I USA kører der stadig ret mange af de gamle VW-bobler. Denne er en af de lidt mere specielle
(Selv om Los Angeles ikke er kendt for mange skyskrabere, er der dog huse, som er pænt høje. Byen rummer 17 mill. mennesker og dækker et areal på størrelse med Sjælland.
Det var lidt af en opgave at køre på 8-sporede motorveje omkring Downtown. Selv med GPS kunne det være en udfordring, når den sagde, at vi skulle holde til venstre en km efter, at vi var kommet ind fra højre med 65 miles i timen. Så kunne det være nødvendigt at køre lidt "agressivt" og møvre sig ind mellem to biler, selv om man egentlig syntes, at der var knebent med plads. Amerikanerne tog det pænt og lettede på speederen, så det kunne lade sig gøre.
Vi slap fra alle vore kørte små 2000 miles med et dyt fra en bilist, som lige ville fortælle, at han var der, da Mogens var ved at lægge Nissan'en over i banen til højre. )
Guiden/chaufføren holdt, så vi alle kunne komme til at fotografere det berømte skilt, - som der vist kun findes magen til på Als :-)
Vi blev kørt rundt i kvarteret, hvor de de allerrigeste og allerkendteste bor.
Forståeligt nok gemmer de fleste sig bag mere eller mere mindre tætte gitterporte.
Vi kan slet ikke huske, hvem der bor i de forskellige huse. Peter Falk, ejeren af Playboy, Meryl Streep ???, men vi - og især Andreas - så skolen, som Michael Jackson havde gået i og det hus, som han havde ejet i Beverly Hills, - og porten som han var ført ud af, da han døde - jo,, jo.
Her er et par huse mere
Andreas med luft i håret.
Flere villaer.
Peter og Ina.
... og et par huse mere.
Dette hus er der nok mange, der kender.
Undervejs holdt vi en lille pause.
Så vi også kunne fotografere dette skilt.
I en af gaderne var der ikke den mærkevare, man ikke kunne købe.
Efter køreturen på ca. to timer gik vi igen og kiggede på stjerner i fortovet, og vi fik os en hotdog. En rigtig, original, amerikansk hotdog. Når man køber en hotdog over there, får man en pølse i et pølsebrød, og så kan man selv fylde det på, som man ønsker.
Vi løb på Toan og Prospero-DK, som havde en virtuel cache på GPS'en som Mogens af en eller anden grund ikke havde. Mogens fik den beemet, og så blev cachen fundet 150 meter fra, hvor vi var mødtes.
Cachen drejede sig om hende her.
Et sted i gaden har kendte sat deres fod- og håndaftryk, skrevet en lille sentens og sat deres underskrift.
Igen lykkedes det os at finde den allerkendeste :-)
Hende her kendte drengene ikke.
Der stod en mand, som ville sælge en CD. Vi ville nu ikke købe, men spurgte om han vidste, hvor der var en pladeforretning.
Han forklarede, at det ville tage 10-15 minutter at gå derhen, men så mente han også, at vi ville kunne købe, hvad vi ønskede.
Vi havde lovet at tage noget musik med hjem, og der var også noget, vi gerne ville købe til os selv.
Vi opdagede, at vi vistnok var kommet ind i verdens største pladeforretning ...
Den var bare STOR. Lokalet var større end en stor Bilka!
Den ligger forøvrigt her:
N34 05.874
W118 19.751
8785,90 km fra vores hus :-)
Så var det tid at finde bilen og komme hjem til hotellet.
onsdag den 7. april 2010
tirsdag den 6. april 2010
Las Vegas - Los Angeles
(Klik på billederne for at få dem i stor størrelse.)
Vi var igen indstillet på en dag, hvor det mest kom til at dreje sig om en lang køretur.
Og igen en tur på IHOP, og vi valgte en pæn, stor morgenmenu for ikke at blive for hurtigt sultne.
Den så sådan ud. Der er spist et pænt stykke af steak'en på venstre tallerken.
Er der noget at sige til, at der er en del store amerikanere :)
Ingen af os kunne spise de tre tykke amerikanske pandekager med smør-pisket flødeskum - eller hvad det nu var.
Men vi havde lagt mærke til, at mange gæster i restauranten bad om en boks til at tage mad med sig i.
Det gjorde vi også, og vi fik prompte et par flamingo-bokse, som de 12 pandekager lige kunne være i.
Vi nåede at besøge et andet outlet-center, inden vi forlod byen. Men vi fandt ikke lige, hvad vi gik efter, - blandt andet bukser til Mogens, så vi må se, hvad vi kan finde derhjemme.
Til gengæld så vi igen, at der ikke er noget, der er umuligt i Las Vegas. Vi havde også set et stykke af Seinen med parisiske broer og gadelamper, og et sted var der en del af Venedig med gondoler osv. osv.
Vi havde igen udset os nogle cacher undervejs - en for hver 20-30 miles.
En af dem var en micro gemt under en af tipvognene i baggrunden. Det er en guldgraver/vasker i forgrunden. Seksløberen sidder løst for det tilfælde, at nogen skulle forgribe sig på hans guld.
Hen på dagen sad vi ved en cache lidt væk fra motorvejen og spiste pandekagerne og drak cola til.
Allerede den første dag havde vi købt en stor flamingo-boks til at have drikkevarer i. På alle hoteller er der ismaskiner, så vi kunne fylde is på boksen. På den måde kunne vi altid have kolde drikkevarer med os. Flaskevand, cola og andre slags sodavand, - samt Budweiser øl er meget billigt at købe i supermarkederne.
Nogle mente, at det ikke var meningen, at man skulle fylde is på køleboksen fra isautomaten, men vi blev ikke antastet, når vi var i færd med det :)
Først på aftenen nærmede vi os hotellet i Los Angeles, og vi fandt en Burger King, hvor vi fik os endnu en fed menu med en tripple-burger.
Drengene siger, at Burger King er bedre end McDonald's, og vi tror, de har ret ....
Vi var igen indstillet på en dag, hvor det mest kom til at dreje sig om en lang køretur.
Og igen en tur på IHOP, og vi valgte en pæn, stor morgenmenu for ikke at blive for hurtigt sultne.
Den så sådan ud. Der er spist et pænt stykke af steak'en på venstre tallerken.
Er der noget at sige til, at der er en del store amerikanere :)
Ingen af os kunne spise de tre tykke amerikanske pandekager med smør-pisket flødeskum - eller hvad det nu var.
Men vi havde lagt mærke til, at mange gæster i restauranten bad om en boks til at tage mad med sig i.
Det gjorde vi også, og vi fik prompte et par flamingo-bokse, som de 12 pandekager lige kunne være i.
Vi nåede at besøge et andet outlet-center, inden vi forlod byen. Men vi fandt ikke lige, hvad vi gik efter, - blandt andet bukser til Mogens, så vi må se, hvad vi kan finde derhjemme.
Til gengæld så vi igen, at der ikke er noget, der er umuligt i Las Vegas. Vi havde også set et stykke af Seinen med parisiske broer og gadelamper, og et sted var der en del af Venedig med gondoler osv. osv.
Vi havde igen udset os nogle cacher undervejs - en for hver 20-30 miles.
En af dem var en micro gemt under en af tipvognene i baggrunden. Det er en guldgraver/vasker i forgrunden. Seksløberen sidder løst for det tilfælde, at nogen skulle forgribe sig på hans guld.
Hen på dagen sad vi ved en cache lidt væk fra motorvejen og spiste pandekagerne og drak cola til.
Allerede den første dag havde vi købt en stor flamingo-boks til at have drikkevarer i. På alle hoteller er der ismaskiner, så vi kunne fylde is på boksen. På den måde kunne vi altid have kolde drikkevarer med os. Flaskevand, cola og andre slags sodavand, - samt Budweiser øl er meget billigt at købe i supermarkederne.
Nogle mente, at det ikke var meningen, at man skulle fylde is på køleboksen fra isautomaten, men vi blev ikke antastet, når vi var i færd med det :)
Først på aftenen nærmede vi os hotellet i Los Angeles, og vi fandt en Burger King, hvor vi fik os endnu en fed menu med en tripple-burger.
Drengene siger, at Burger King er bedre end McDonald's, og vi tror, de har ret ....
mandag den 5. april 2010
Hoover Dam
(Klik på billederne for at få dem i stor størrelse.)
Vi havde fået at vide, at der kunne være lange bilkøer og trafikpropper ved Hoover Dam, men Allis havde sagt, at hvis vi kørte fra Boulder City ved 9-tiden, ville vi kunne undgå trafikproblemer.
Så vi besøgte igen en IHOP, hvor vi fik os et ordentligt morgenfoder, inden vi kørte sydøstover og tog Allis med på vejen.
Noget af det første vi så, da vi nærmede os dæmningen, var dette vej/brobyggeri.
Allis fortalte, at der er delte meninger om det, da det vil føre en meget stor mængde trafik gennem Boulder City.
Men flot var det.
Vi fandt hurtigt en gratis P-plads.
På dette billede aner man den store sø, som dæmningen danner.
Den lyse del af bjergene forneden viser, hvor langt vandet kan nå op i søen, men det er mange år siden, det er sket, da det har regnet for lidt i de senere år.
Her er der mulighed for, at vandet kan løbe over og komme udenom dæmningen - fra venstre mod højre - , hvis det skulle blive nødvendigt. Det har det altså ikke været i nogle år.
Her er der et kig ned ad dæmningen på siden modsat søen. Det kunne godt kilde lidt i maven.
Selv om byggeriet er fra 1930'erne, virker det stadig meget imponerende.
Arizona-tid. Dæmningen forbinder Nevada med Arizona.
Sådan et tårn var der også på Nevada-siden. "Normalt" viser de to ure en time forskelligt, men da Arizona ikke bruger sommertid, viste de det samme denne dag.
Dæmningen hedder det, den gør, fordi ....
Vi var også imponerede over denne skulptur.
Man har hædret de mænd, som havde noget af det farligste arbejde under byggeriet af dæmningen.
Deres opgave var at hænge i en "gynge" og blandt andet med et trykluftbor at fjerne løse klippestykker, så dæmningen kunne støbes mod fast fjeld.
Detaljer fra skulpturen -
.. flere detaljer.
Skulpturen er lavet af metal, - vistnok bronze.
Der er vist ikke ret mange, der har lyst til en gåtur på muren, men i USA skal det "skæres ud i pap". Ellers kunne nogen måske finde på at forlange erstatning.
Da vi havde set os mætte, var vi ved at blive sultne i maverne, og vi kørte hjem til Allis, hvor vi fik serveret en dejlig frokost. Drengene er ikke kostfornægtere, men Allis sagde bare: "Go ahead!", og det gjorde de så ...
Desværre var vi nødt til at tage afsked Vi kunne have snakket og hygget os meget længere hos Allis, men vi havde lovet drengene en tur i et outlet-center i Las Vegas, inden vi kørte mod Los Angeles næste dag.
Drengene var i højt humør, da de fór ind og ud af de bugnende sko- og tøjforretninger.
Det endte med, at de købte sig hver et par sko til konfirmationsdagen plus hver et par amerikanske, spraglede prale-sko og hver en sommerjakke.
Vi var igen lidt sultne og fandt et sted, hvor vi kunne spise kinesisk. Det smagte faktisk, som vi husker det fra Kina.
Der var så meget at se og opleve, at vi ind imellem glemte, at vi også var på geocachingtur. Men et kig på GPS'en fortalte næsten altid, at der ikke var langt til den nærmeste cache.
Vi fandt nu en enkelt og havde en Not Found i et parkeringstårn :(
Herfra kunne vi til gengæld studere noget af Las Vegas' arkitektur. Der er tilsyneladende ikke noget, der ikke kan lade sig gør i Las Vegas.
Mens vi var der, kom der pludselig 16 (!) helikoptere blafrende hen over hovedet på os. Vi spekulerede på, om "der var sket noget", men en P-vagt fortalte, at der bare var tur-helikoptere, som man kunne købe sig en tur i.
Drengene nåede endnu en gang i fitness-center, inden vi gik i seng.
Vi havde fået at vide, at der kunne være lange bilkøer og trafikpropper ved Hoover Dam, men Allis havde sagt, at hvis vi kørte fra Boulder City ved 9-tiden, ville vi kunne undgå trafikproblemer.
Så vi besøgte igen en IHOP, hvor vi fik os et ordentligt morgenfoder, inden vi kørte sydøstover og tog Allis med på vejen.
Noget af det første vi så, da vi nærmede os dæmningen, var dette vej/brobyggeri.
Allis fortalte, at der er delte meninger om det, da det vil føre en meget stor mængde trafik gennem Boulder City.
Men flot var det.
Vi fandt hurtigt en gratis P-plads.
På dette billede aner man den store sø, som dæmningen danner.
Den lyse del af bjergene forneden viser, hvor langt vandet kan nå op i søen, men det er mange år siden, det er sket, da det har regnet for lidt i de senere år.
Her er der mulighed for, at vandet kan løbe over og komme udenom dæmningen - fra venstre mod højre - , hvis det skulle blive nødvendigt. Det har det altså ikke været i nogle år.
Her er der et kig ned ad dæmningen på siden modsat søen. Det kunne godt kilde lidt i maven.
Selv om byggeriet er fra 1930'erne, virker det stadig meget imponerende.
Arizona-tid. Dæmningen forbinder Nevada med Arizona.
Sådan et tårn var der også på Nevada-siden. "Normalt" viser de to ure en time forskelligt, men da Arizona ikke bruger sommertid, viste de det samme denne dag.
Dæmningen hedder det, den gør, fordi ....
Vi var også imponerede over denne skulptur.
Man har hædret de mænd, som havde noget af det farligste arbejde under byggeriet af dæmningen.
Deres opgave var at hænge i en "gynge" og blandt andet med et trykluftbor at fjerne løse klippestykker, så dæmningen kunne støbes mod fast fjeld.
Detaljer fra skulpturen -
.. flere detaljer.
Skulpturen er lavet af metal, - vistnok bronze.
Der er vist ikke ret mange, der har lyst til en gåtur på muren, men i USA skal det "skæres ud i pap". Ellers kunne nogen måske finde på at forlange erstatning.
Da vi havde set os mætte, var vi ved at blive sultne i maverne, og vi kørte hjem til Allis, hvor vi fik serveret en dejlig frokost. Drengene er ikke kostfornægtere, men Allis sagde bare: "Go ahead!", og det gjorde de så ...
Desværre var vi nødt til at tage afsked Vi kunne have snakket og hygget os meget længere hos Allis, men vi havde lovet drengene en tur i et outlet-center i Las Vegas, inden vi kørte mod Los Angeles næste dag.
Drengene var i højt humør, da de fór ind og ud af de bugnende sko- og tøjforretninger.
Det endte med, at de købte sig hver et par sko til konfirmationsdagen plus hver et par amerikanske, spraglede prale-sko og hver en sommerjakke.
Vi var igen lidt sultne og fandt et sted, hvor vi kunne spise kinesisk. Det smagte faktisk, som vi husker det fra Kina.
Der var så meget at se og opleve, at vi ind imellem glemte, at vi også var på geocachingtur. Men et kig på GPS'en fortalte næsten altid, at der ikke var langt til den nærmeste cache.
Vi fandt nu en enkelt og havde en Not Found i et parkeringstårn :(
Herfra kunne vi til gengæld studere noget af Las Vegas' arkitektur. Der er tilsyneladende ikke noget, der ikke kan lade sig gør i Las Vegas.
Mens vi var der, kom der pludselig 16 (!) helikoptere blafrende hen over hovedet på os. Vi spekulerede på, om "der var sket noget", men en P-vagt fortalte, at der bare var tur-helikoptere, som man kunne købe sig en tur i.
Drengene nåede endnu en gang i fitness-center, inden vi gik i seng.
søndag den 4. april 2010
Spring Preserve
(Klik på billederne for at få dem i stor størrelse.)
Det var en af de få dage, hvor vi sov lidt længere. Ellers havde vi været tidligt oppe for at nå det, vi gerne ville.
Vi havde en aftale om at møde Inas kusine, Allis, ved Spring Preserve i udkanten af Las Vegas.
Det må være en fejl, at stedet ikke er nævnt i "Turen går til ....", for det er kåret som det "museum", der bedst formidler viden om naturforhold for børn og unge.
Allis søn, Christoffer, har været chef for al beplantningen i - og omkring anlægget, og det gjorde det selvfølgelig ekstra sjovt for os. Man har søgt at genskabe den oprindelige ørken-flora i et stort område.
Møde ved hovedindgangen.
En del af det "indre" anlæg
Sådan en fyr var der på en legeplads
Drengene sidder på en "slange/krokodille", og kunne tænke sig en klatretur i klipperne, men det må man ikke, -
.. og så var de også for gamle til den legeplads.
Inden døre var der virkelig meget at se og prøve. Her forsøger Andreas sig med at svare på spørgsmål om - især amerikansk - natur.
Det lykkedes for ham få max-points!
Vi var også ude at køre en tur i tog over prærien...
.. og et sted kunne man studere krystaller.
Eftermiddagen gik hurtigt med at se og undersøge.
Allis havde inviteret os hjem til aftensmad sammen med Christoffers svigerforældre og svigerinde og svigerindens børn.
Allis er personligt ven med Lance Armstrong ..
... hun og hendes afdøde mand, Bob, har været aktivt og ivrigt involveret i et program, hvor sponsorer honorerer amatørcykelryttere pr. kørt mile med midler til støtte for bekæmpelse af kræft ("Livestrong").
Her er Allis i sit køkken sammen med Christoffers svigerforældre. Vi fandt ud af, at i USA er det almindeligt, at man har noget spiseligt med, når man er inviteret til spisning.
Kagen i forgrunden er medbragt af Christoffers svigerinde, og Christoffers svigerforældre havde flere slags småkager med.
Vi må huske at have noget med, næste gang vi kommer på de kanter :)
I et amerikansk hjem er der en ordentlig sofa, så man kan hygge sig ved TV'et.....(drengene, Christoffers svigerinde og hendes to drenge)
.... og selvfølgelig en pool :-)
Christoffer bor en dagsrejse væk, men han ringede og fik en snak med bl.a. drengene.
Drengene har fået talt rigtig meget engelsk/amerikansk på turen, og de er meget hurtige til at fatte det, som vi to gamle ikke har nået at få med i farten.
Efter fyraften kom Michael, som vi jo kendte fra om fredagen, og vi havde det alle rigtig hyggeligt, og snakken gik livligt om løst og fast, blandt andet om det fælles familiemæssige - og om ligheder og forskelle mellem det danske og det amerikanske samfund. Christoffers svigerfar har været lærer, og Mogens og han kunne sagtens blive enige om tiderne ugunst :)
Vores fordom om, at man i USA ikke sidder og hygger sig ved bordet blev gjort grundigt til skamme! (Vi har den nok også mest fra nogle amerikanske TV-serier, hvor folk hele tiden futter ud og ind ...).
Hen på aftenen tog vi afsked og kørte til hotellet.
Vi havde en aftale om at mødes med Allis igen næste morgen.
Det var en af de få dage, hvor vi sov lidt længere. Ellers havde vi været tidligt oppe for at nå det, vi gerne ville.
Vi havde en aftale om at møde Inas kusine, Allis, ved Spring Preserve i udkanten af Las Vegas.
Det må være en fejl, at stedet ikke er nævnt i "Turen går til ....", for det er kåret som det "museum", der bedst formidler viden om naturforhold for børn og unge.
Allis søn, Christoffer, har været chef for al beplantningen i - og omkring anlægget, og det gjorde det selvfølgelig ekstra sjovt for os. Man har søgt at genskabe den oprindelige ørken-flora i et stort område.
Møde ved hovedindgangen.
En del af det "indre" anlæg
Sådan en fyr var der på en legeplads
Drengene sidder på en "slange/krokodille", og kunne tænke sig en klatretur i klipperne, men det må man ikke, -
.. og så var de også for gamle til den legeplads.
Inden døre var der virkelig meget at se og prøve. Her forsøger Andreas sig med at svare på spørgsmål om - især amerikansk - natur.
Det lykkedes for ham få max-points!
Vi var også ude at køre en tur i tog over prærien...
.. og et sted kunne man studere krystaller.
Eftermiddagen gik hurtigt med at se og undersøge.
Allis havde inviteret os hjem til aftensmad sammen med Christoffers svigerforældre og svigerinde og svigerindens børn.
Allis er personligt ven med Lance Armstrong ..
... hun og hendes afdøde mand, Bob, har været aktivt og ivrigt involveret i et program, hvor sponsorer honorerer amatørcykelryttere pr. kørt mile med midler til støtte for bekæmpelse af kræft ("Livestrong").
Her er Allis i sit køkken sammen med Christoffers svigerforældre. Vi fandt ud af, at i USA er det almindeligt, at man har noget spiseligt med, når man er inviteret til spisning.
Kagen i forgrunden er medbragt af Christoffers svigerinde, og Christoffers svigerforældre havde flere slags småkager med.
Vi må huske at have noget med, næste gang vi kommer på de kanter :)
I et amerikansk hjem er der en ordentlig sofa, så man kan hygge sig ved TV'et.....(drengene, Christoffers svigerinde og hendes to drenge)
.... og selvfølgelig en pool :-)
Christoffer bor en dagsrejse væk, men han ringede og fik en snak med bl.a. drengene.
Drengene har fået talt rigtig meget engelsk/amerikansk på turen, og de er meget hurtige til at fatte det, som vi to gamle ikke har nået at få med i farten.
Efter fyraften kom Michael, som vi jo kendte fra om fredagen, og vi havde det alle rigtig hyggeligt, og snakken gik livligt om løst og fast, blandt andet om det fælles familiemæssige - og om ligheder og forskelle mellem det danske og det amerikanske samfund. Christoffers svigerfar har været lærer, og Mogens og han kunne sagtens blive enige om tiderne ugunst :)
Vores fordom om, at man i USA ikke sidder og hygger sig ved bordet blev gjort grundigt til skamme! (Vi har den nok også mest fra nogle amerikanske TV-serier, hvor folk hele tiden futter ud og ind ...).
Hen på aftenen tog vi afsked og kørte til hotellet.
Vi havde en aftale om at mødes med Allis igen næste morgen.
Abonner på:
Opslag (Atom)