Velkommen

Denne blog er oprettet i anledning af, at vi rejser en tur til USA.
Den giver os mulighed for at lave en dagbog, som vi kan dele med blandt andre vores familie.

torsdag den 8. april 2010

Universal Studios

Vi havde hjemmefra købt VIP-billetter til Universal Studios.
De var ret dyre, og vi var spændte på, om de var pengene værd, - det var de.


Vi blev behandlet som VIP'er, og det i sig selv var en oplevelse - ikke mindst for drengene.
På P-pladsen afleverede vi bilnøglen og fik en kvittering, og så var det bare om at finde VIP-indgangen, og derefter blev vi guidet rundt i 4-5 timer incl. en dejlig frokost.


Det er helt umuligt at fortælle alt fra den dag, så vi viser en del billeder, som kan give et lille indtryk af dagen.


Først fik vi en forfriskning ...
















... og så kom vi ellers rundt i området, - dels til fods og dels i en specielt indrettet rundtursbil.


Vi opdagede hurtigt, at en stor del af effekterne drejer sig om gys og gru, og der blev da også lagt ud med en tur gennem afdelingen for skrækeffekter. Det var annonceret, at turen ikke var for små børn, og det var den heller ikke
















Det er svært at komme tæt på det kendte Hollywood-skilt, fordi der er vagter, som hæger om berømthedernes privatliv, så guiden førte os til en kæmpestor fotostat, som blev brugt som baggrund. 
Vi fik at vide, at vi fra nu af ville se film med andre øjne, for intet på film er, hvad det giver sig ud for at være. Det er nok rigtigt, for dette billede, som guiden har taget, er rent snyderi.
















Det var interessant at komme "back-stage" og se nogle af værkstederne, hvor der bliver lavet snydeudgaver at alt muligt.
Denne brandhane var af en slags skumgummi, og det var ambolten også.
















Det var nogle meget dygtige håndværkere, der arbejdede i værkstederne.
















Igen må vi sige, at intet i filmverdenen er, hvad det giver sig ud for.
Her er en facade ...
















... og her er bagsiden
















Mere kulisseby. Der er ingenting bag facaderne.
Vi fik at vide, at dørene bliver lavet, så de "passer" til hver enkelt skuespiller. Hvis en skuespiller er lille, bliver de døre, som han eller hun skal gå gennem, lavet små, så skuespilleren ser større ud.
















Vi så også nogle af de biler, der er brugt i film, som mange af os kender.
































V har jo set mange biljagter og bilsammenstød på film.
I et særligt indrettet bil-jagt-område kan man nøjagtigt bestemme, hvor meget røg og damp og ild, der skal være på bil-scenerne, og man kan bestemme, hvordan bilerne skal snurre rundt i luften.
















































Vi blev kørt gennem et dinosaur-land
































I en lille fredelig landsby ....
















... kom der lige pludselig en oversvømmelse
Heldigvis var tur-bilen konstrueret til at modstå vandet, for vandet var altså ægte nok.
































Pludselig holdt vi ude midt i vandfald med et skib i øjenhøjde.
















Vi fik et kig ind i den enorme samling af rekvisitter.
Det er svært at komme i tanker om noget, som ikke kan fremskaffes her.
































































Vi nåede tilfældigvis lige at se, at Anthony Perkins lagde liget i bagagerummet  (fra filmen Psycho). Han brød sig tydeligvis ikke om at være blevet opdaget og løb efter os med sin store kniv.
















Pludselig kørte vi i et område, hvor et stort passagerfly lige var styrtet ned.
Det var i fuldt størrelse, og virkede meget uhyggeligt.














































Vi nåede ikke  at tage billeder, da vi blev udsat for et større jordskælv, - turbilen rystede voldsomt - hvor blandt andet en tankvogn kom glidende ned ad en skråning mod os, og der gik ild i en tankstation tæt ved, - så vi kunne mærke varmen fra ilden.


Ind imellem prøvede vi nogle af parkens forlystelser, og hver gang gik vi som VIP'er bagom alle de ventende i køerne. Vi fik at vide, at det var almindeligt, at man en dag i parken kunne bruge fem timer på at stå i kø.


Da vi "blev sluppet fri" kunne vi stadig med VIP-skiltet om halsen gå direkte ind i alle forlystelser. Vi prøvede en sjov "rutsje-bane" en gang til og fandt så en "kamp-forestilling" med maser af effekter.
















































Et sted kunne man prøve at stikke hovedet i dødens gab.
















Vi var ved at være trætte og meget overvældede af dagens indtryk.


Jo, - VIP-billetterne var pengene værd.
En træt familie.




















På vej ud kunne vi lige nå at se, hvilke optagelser der havde været gang i denne dag.
















Det er rigtigt: vi vil fra nu af se film med andre øjne....

Besøg geocaching.dk